Workshop om skulder og nakke

Workshop “Bliv klogere på din krop - skulder og nakke”

- hjælp til selvhjælp til en mere afspændt nakke og afspændte skuldre


Over 3 torsdage stiller vi skarp på skulder- og nakkeområdet på en måde, som vi ikke kan nå i løbet af en almindelig pilatestime.


Måske hører du i pilatestimerne din underviser tale om ”spænd af i skulder og nakke” eller ”tag ørene væk fra skuldrene”, men du er ikke helt sikker på, hvad, det er du skal gøre og hvor du skal gøre det. Hvis du har det sådan, så kan vores ekstra holdtræning med fokus på skulder og nakke give dig nogle svar.

Du får bl.a. svar på:
Hvorfor føles det, som om skulderne altid sidder oppe ved ørerne? Eller gør de det rent faktisk?
Hvor sidder mit skulderled egentligt? Og hvorfor kan det være en god ide at vide det?
Hvordan hænger skulderne og nakke sammen?
Hvad har den måde jeg står og går på at gøre med, hvordan kan jeg lære at slappe af i skulder- og nakkeområdet?
Hvilken rolle spiller musklerne og fascia? Hvordan får vi dem til at glide bedre?

Derudover får du forklaret anatomien på et let forståeligt sprog, dvs. vi kigger nærmere på knogler og nogle af de musklerne og bindevævet, som bevæger knoglerne. Du bliver guided med visualiseringer og pilatesøvelser, som du kender fra dine timer.

På den måde får du en bedre fornemmelse af og forståelse for, hvordan du bevæger dine skuldre og nakke mere effektivt i din hverdag og din træning, så du kan undgå at spænde for meget op i dem.



Denne workshop er for dig, som …
syntes, at dine skulder og nakke altid føles spændte og stive
døjer med resterne af en skade i skulder- og nakkeområdet, som bare bliver ved med at drille - men du har ikke en akut skade
har lyst til at fordybe sig og få en bedre forståelse for, hvordan din krop er skruet sammen, så du fremover kan hjælpe dig selv, når dine skuldre og din nakke føles spændte.

På workshoppen vil du få …
kendskab til anatomien i nakke og skuldrene – lidt teori hjælper altid på forståelsen …
indsigt i, hvad hjernen har at gøre med kropstræning.
individuel korrektion, så du ved mere konkret, hvad du skal være opmærksom på, når du træner.
mulighed for at stille alle de spørgsmål om skulderne og nakken, som vi ikke kan nå i pilatestimerne.
indsigt i, hvorfor vejrtrækningen spiller sådan en vigtig rolle
tid til lave pilatesøvelserne i et roligt tempo og med mere forklaring, så du bedre kan følge med i og forstå, hvad det er du gør, når du laver øvelsen.

Efter workshoppen har du …
fået større kropsbevidsthed, og du lægger mærke til hvornår du spænder i nakken og skuldrene
bedre forståelse for, hvordan du i dagligdagen selv kan gøre noget ved nakke- og skulderspændinger
træne mere effektivt i dine pilatestimer, fordi du har fået større kropsbevidsthed.

Tid og sted …
Holdet kører om torsdagen fra kl. 19.30-20.45 (bemærk, at timen varer 75 minutter) over 3 gange, dvs.
03.10.2019
10.10.2019
24.10.2019

i vores dejlige lokaler hos Moving Mensch Pilates, Jernbane Allé 45, 2. sal, 2720 Vanløse.


Tilmeld dig ved at betale online. Pris 3 x 570,- . Tilmeldingen er bindende og refunderes ikke, medmindre holdet ikke kan gennemføres. Der kan ikke benyttes erstatningstimer, ejheller får man erstatningstimer ved udeblivelse og afbud. Tilmeldingsfrist 1/10.

0
Feed