Find et hold der passer til dig.

Intro hold - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse

Intro

Har du ikke har gået til Pilates før, anbefaler vi en introtime, for at du kommer godt i gang. Her bliver du præsenteret for grundprincipperne, og du får en fornemmelse af Pilatesteknikken. På intro- og begynderhold går vi i dybden med grundprincipperne, så du bliver fortrolig med Pilatesteknikken og får det bedste udbytte af træningen.

Begynder & letøvede - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse
Begynder & letøvede

Et godt hold at starte på. Der bliver arbejdet med forståelsen af grundprincipperne i Pilates, og gradvist bliver øvelserne mere udfordrende. Er holdet af blandet niveau, nuanceres sværhedsgraden, så øvelserne stadig tilpasses dine individuelle behov - det er en bare én af fordelene ved vores små hold!

Letøvede & øvede - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse

Letøvede & øvede

Pilates letøvede eller Pilates letøvede/øvede er for dig, der har gået til Pilates før og har god forståelse af grundprincipperne i Pilates.
Øvelserne bliver mere udfordrende og komplekse, og der introduceres i større omfang småredskaber som bolde, ruller og magic circles.

Flow & øvede - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse

Flow & øvede

På Flow og øvede hold udfordres muskelstyrke, udholdenhed og koordination. Der indgår øvelser fra Joseph H. Pilates’ classical mat, men du præsenteres i høj grad også for nye tilgange til Pilates. Holdet er til dig, der har trænet Pilates igennem længere tid og har brug for flere udfordringer, tempo og flow. Holdet frarådes, såfremt du har kroniske skader eller andre fysiske forhold at tage hensyn til.

Enetimer - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse
Enetimer

Enetimer er for dig, der gerne vil gå i dybden og få endnu mere ud af din Pilatestræning. Her tages der udgangspunkt i dine ønsker, behov og personlige mål. Træningen kombineres af øvelser på Pilatesmaskinerne Reformer og Chair, såvel som matwork øvelser - og skræddersyes til dig og din krop. Har du specifikke problemer, f.eks. efter skader eller sygdom, er enetimerne et godt sted at starte.

Duet & Reformer - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse

Duet & Reformer 

Træning på Reformer kan bookes som ene- eller duettimer. Duettimer er en blanding af holdtimer og enetimer og giver dig fordelen af træning, der er tilpasset dig og din krop og fornøjelsen af at træne sammen to og to og med fuld fokus fra jeres underviser.
Tilmeld jer som par til en fast ugentlig booking. I skal tilmeldes og afmeldes parvis. Mangler du en at træne med, så kontakt os!

Pilates for Gravide - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse

Pilates for Gravide

Er du gravid, skal du have det bedst muligt! Du har brug for en sund og stærk krop til at bære dig igennem graviditet og fødsel. Hos os kan du træne uden at overbelaste kroppen, og der tages hensyn til dig, alt efter hvordan du har det og hvilket trimester du befinder dig i. Pilates giver en god kropsfornemmelse, styrke og velvære graviditeten igennem. Det er en ideel måde at træne kroppen på - både op til og efter fødsel.
Har du ikke trænet Pilates før, så kontakt os for en introtime.

Pilates efter fødslen - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse
Pilates efter fødslen

Pilates er en optimal måde at opbygge kroppen grundigt efter fødslen. Der er fokus på brug af bækkenbund og mavemuskler, men også på afspænding af f.eks. ryg og nakke. Målet er, at du skal opnå en god kropsfornemmelse såvel som øget velvære og styrke i en tid, hvor du og din krop er udfordret af løft og manglende nattesøvn.
Du kan begynde at træne 6 uger efter fødslen, eller når din krop er helet. Holdene er af 70 minutters varighed, så der er god tid til både dig og dit barn! Barnevogne må gerne placeres i opgangen, og du kan tage lift eller barnevognskasse med i elevatoren op til 2. sal.

Teen Pilates - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse

Teen Pilates 

Teen Pilates er for unge fra 12 til 16 år. Vi træner på små hold, og ved brug af små redskaber som bolde, ruller og ringe, gør vi træningen alsidig, udfordrende og sjov. Pilates er for alle, uanset om du i forvejen dyrker anden motion eller du skal til at gå i gang nu. Med Teen Pilates opnår du bl.a. en bedre koncentrationsevne og forbedrer både din kropsholdning og -forståelse.
En Teen introtime er en god idé, og sammen finder vi ud af, om Pilates er noget for dig! Prøv det!
Unge under 18 år skal have skriftlig tilladelse fra deres forældre for at kunne deltage.

Vinyasa Yoga - Moving Mensch Pilates Studie i Vanløse

Fascia Focus

Fascia- orienteret træning

Kroppens bindevæv, fascierne, er i fokus i denne træning. Bindevævet omgiver muskler, organer og alle kroppens indre strukturer som en våddragt.

At træne med fokus på netop denne våddragt - og altså at bevæge og strække fascierne - er et suverænt supplement til en træningspraksis, der fokuserer på kontrol og styrke.

Efter en kort opvarmning, der sætter kroppens kernetemperatur i vejret, arbejder vi med bløde, glidende bevægelser i stillinger tilpasset din krops formåen. Gennem enkle øvelser og gentagelser bliver alle kroppens lag bevæget, strakt og bøjet igennem, og vi slutter hver time med afspænding. En udfordrende træningstime med fokus på bevægelighed og velvære.

Træningen foregår til behagelig musik. 


NB! Holdet i Fascia-træning er ikke egnet, hvis du har osteoporose, hypermobilitet eller lidelser i rygsøjlen som fx. prolaps eller spondylolistese.