Går du godt? - workshop om at gå

”Går du godt?” - Workshop om at gå let og ubesværet.

Lørdag den lørdag d. 7. september kl. 14.00-17.00

At gå - det kan vi da alle. Vore kroppe er beregnet til at gå. Men hvor godt går vi egentlig? Flyver vi afsted henover fortovet eller virker det mere, som om vi trækker fødderne efter hos. De fleste af os er nok et sted midt imellem. Hvorfor nøjes med midt imellem? Hvorfor ikke satse på at flyve henover fortorvet eller hvor vi nu går?
På denne workshop stiller vi skarp på, hvordan kroppen er designet til at gå.


Denne workshop er for dig, som:
gerne går og bare vil gå endnu lettere
oplever, at det er anstrengende at gå og gerne vil gå mere effektivt
godt kan li’ at være udenfor og bruge kroppen ude i den friske danske luft
som syntes, at det er spændende at lære mere om kroppen - her bækkenet, bindevæv og fødder - lidt teori hjælper altid på forståelsen ...


Du får bl.a. svar på:
hvilken rolle bækkenet spiller, når vi går
hvordan overkrop og underkrop spiller sammen, så vi oplever en let gang
hvordan vi kan bruge fødderne mere effektive, når vi går

Workshoppens forløb:

Vi starter med at være i studiet og kigge nærmere på “det at gå”. Du bliver præsenteret for bækkenets, overkroppens og føddernes rolle på et let forståeligt sprog og hvordan du ved hjælp af visualisering og enkelte øvelser får en fornemmelse af, hvordan du kan gå lettere og mere effektivt.


Derefter skal vi ud at gå og turen går til Grøndalsparken. Her laver vi yderligere stående øvelser og bruger parken som legeplads, hvor vi:
går hurtigt og mindre hurtigt, for at få pulsen op
går på ujævnt terræn for at træne fod- og benmuskulaturen
går op og ned ad bakker eller andet vi kan finde i parken.

Vi afslutter workshoppen tilbage til studiet, med at spænde af i kroppen og rulle muskler og bindevæv.

Tid og sted

lørdag d. 7. september kl. 14.00-17.00 hos Moving Mensch Pilates, Jernbane Allé 45, 2. sal, 2720 Vanløse.


Tilmelding og betaling
Tilmeld dig ved at betale online. Pris 450,-. inkl. forfriskninger. Tilmeldingen er bindende og refunderes ikke. Gennemføres ved min. 5 deltagere. Tilmeldingsfrist 30/8


OBS: Kom i løst siddende tøj og vær klar til at være ude, også hvis det regner. Så sørg for at have regntøj med og fodtøj, du ved, du går godt i og ikke får våde fødder i. Hvis det skulle storme, sne eller være glat, så bliver vi i studiet og laver det om til en gå-legeplads.


Du kan sagtens deltage også selv om du har deltaget i den tidligere gå-workshop




Her kan du læse hvad tidligere deltagere har udtalt om på vores "Bliv Klogere på din krop" forløb:


"Forløbet gav mig indblik i kroppens bevægelser, anatomi og bedre forståelse af hvad der sker under diverse øvelser. Samt forskellen på hvilke muskler/lednman bruger alt afhængig af ens bevidsthed og fokus/tanker."


"Jeg har fået en bedre viden om hvordan kroppen ‘hænger sammen’, hvilket gør det muligt at udføre øvelserne korrekt"


"Forløbet havde en rigtig god balance imellem teori og øvelser. Jeg blev klogere af at se knoglerne og deres bevægelser i forhold til hinanden."


Andre deltaget har fremhævet følgende:


"Måden som Birthe*formåede at "visualisere" en hensigtsmæssig bevægelse på."


"Birthes* evne til at formidle samt forståelsen af hvor lidt der egentlig skal til for at afhjælpe problemerne, bare man ved hvad man skal gøre."


*Birthe Brosolat, underviser på vore "Bliv Klogere på din krop forløb", fredagsbar, workshops mv:


Birthe Brosolat er uddannet Pilates Master Teacher i matwork og studio equipment fra Body Control Pilates i London. Derudover er hun certificeret i The Franklin Method. Hun er medlem af The Body Control Teacher Trainer Team Scandinavia, som uddanner pilateslærere i Norden. Birthe har mere end 35 års erfaring i at undervise i kropstræning. 

0
Feed