Derfor er enetimer en god ide: "Det er meget sjovere at træne forebyggende"

Mød Turid, som startede med at træne pilates som følge af en skade og nu er “hooked”:


"Som mange, der træner pilates, startede jeg med enetimer på Reformeren som følge af en skade. Jeg træner nu både på måttehold og har duettimer og har fundet ud af, at det er meget sjovere at træne forebyggende. Reformeren og de andre pilatesmaskiner kan isolere nogle øvelser på en anderledes måde end kun træning på måtten.

Kombination af måttehold og duet-timer på maskinerne tager udbyttet af min pilatestræning til et lidt højere niveau og holder mig skadefrit og stærkt. Det har skabt bedre harmoni i styrkeforholdet i min krop. Og det gør, at jeg kan klare mit til tider stillesiddende arbejde ved pc’en.


Men mest af alt er det sjov og meget varieret træning, der rykker lidt til ens sædvanlige grænser på den helt gode måde. Det er en investering i mig selv, der giver både fysisk og mental velvære."


Turid har igennem flere år både træne hold, duet- og enetimer hos Birthe, læs mere om Birthe tilgang til enetimer:




Kroppen er en helhed

- Birthe Brosolat fortæller om sin tilgang til at undervise enetimer:


Ene- eller duettimerne handler for mig om at give kunden noget, som de f.eks. ikke helt kan få på et hold: Fuld tilpasning til individuelle behov og fuld opmærksomhed. Afhængig af, hvad kundens overordnede mål er, så tilrettelægger jeg timen efter det. I selve træningstimen kan vi så ændre programmet undervejs, hvis der den dag er særlige behov, som f.eks. mere spændte skuldre eller andet. Nogle kunder vil gerne have “ lektier” med hjem. Så her bruger vi også tid på selve “lektierne”, så kunden er sikker på, hvordan øvelsen skal laves, når hun/han laver dem derhjemme.

Kombination af forskellige viden
Jeg bruger både måtten og vores pilatesmaskiner og kombinerer dem, så træningen bliver varieret. Derudover kombinerer jeg mine forskellige uddannelser indenfor bevægelse, dvs. pilates, The Franklin Method, fascia træning og neuro-science. På den måde har jeg flere værktøjer til rådighed, og jeg kan skabe genveje til kundens mål.


Når jeg tilrettelægger timen, så tænker jeg på kroppen som en helhed, selvom fokus måske er skulderen, fordi den driller. For det kan godt være, at årsagen til, at skulderen driller faktisk ligger i lænden. Og så nytter det jo ikke så meget at bruge flere undervisningstimer på kun at mobilisere og styrke skulderen.

En anden ting, som jeg gør mere ud af i en enetime, er at forklare om, hvordan kroppen er skruet sammen anatomisk. Her bruger jeg primært vores modelskelletter, specifikke knogler eller elastikker for at synliggøre muskler og fascia. I det øjeblik kunden får et visuelt billede af selve anatomien i det område, som skaber udfordringer, så bliver det nemmere for kunden at overføre det til hendes/hans egen krop. Det er ikke en tør forelæsning i anatomi, som kunden får, men praktisk anvendt anatomi, som er til at føle på. 


Reference til holdtimerne
For mig som underviser er det også godt, når en kunde fra mine hold vælger at få nogle enetimer. På den måde kan vi arbejde i dybden med nogle særlige behov, som vi ikke har mulighed for på et hold. Jeg kan give nogle særlige rettelser, som jeg i holdtimen altid kan referere tilbage til. På den måde kommer enetimen kunden dobbelt tilgode. Og jeg bliver altid glad på mine kunders vegne, når jeg ser, hvor meget kunden kan flytte sig bare efter et par enetimer kombineret med holdtræning.


Enetimer med Birthe bookes i online booking

Se priser her

0 0
Feed